I dag har vi været i Viet Nam i en uge. Hvor er tiden bare fløjet af sted!
Vi ankom til Ha Noi lufthavn tirsdag eftermiddag, hvor vi tog en taxa til det hus, vi har lejet sammen med to andre piger. De er begge pædagogstuderende fra Danmark, og skal være i praktik på en skole for børn med nedsat funktionsevne. De havde lavet mad, da vi kom. Dejligt! Senere på aftenen kom HC og Kathrine forbi. De er også pædagogstuderende fra Danmark, og bor i et hus nær os. Det skal nok blive hyggeligt :)
Pga. en form for jetlag sov vi ret sent. Vi havde alle fire aftalt, at vi gerne ville have noget ud af dagen onsdag, så vi ville stå op kl. 9.00. Det lykkedes os ikke helt, men næsten. Kl. 9.45 kom vi ud af fjerene. Om formiddagen tog vi af sted for at udforske noget af byen. Vi gik rundt i byen fra kl. 11.00-19.00, dog afbrudt af spisepauser og en lille pause i et vejkryds. Der sad vi og betragtede alle de mennesker, der gik og kørte omkring os. Pludselig ser vi en mand med spastiske lammelser komme gående. Hjemmefra har vi hørt, at udviklingshæmmede stadig bliver ”gemt væk”, da det er skamfuldt at være i familie eller bekendtskab med mennesker med nedsat funktionsevne. Derfor var jeg sikker på, at jeg nok ikke ville møde en person med nedsat funktionsevne på gaden. Men her kom altså en nydeligt klædt mand gående, og heldigvis som om, at det var fuldstændig naturligt.
Kort tid efter vores møde med manden med spastiske lammelser, spotter vi en dværg. Han spottet så åbenbart også os, for han kom direkte over til os, og begyndte at snakke. Han talte fint engelsk, hvilket han fortalte, han havde lært sig selv. Nu underviser han også andre i engelsk. Han fortalte ydermere, at mange mennesker med nedsat funktionsevne i Viet Nam tager sig til takke med et job i rendestenen, hvor de f.eks. sælger lottokuponer eller lignende. Det var meget livsbekræftende og opmuntrende, at høre ham snakke om alle hans ambitioner for livet. F.eks. ville han nu til at lære fransk, fordi det altid har været et sprog, der har fascineret ham.
De to møder gav mig et lidt andet indtryk af det at være udviklingshæmmet i Viet Nam. Nu må tiden vise, om disse oplevelser var tilfælde...
De næste par dage gik også med at udforske byen, som langsomt begyndte at åbne efter Tết, som er vietnamesernes nytår. Nytåret markerer ankomsten af foråret (baseret på den kinesiske kalender). Stort set alt lukker ned, hvilket har givet os en skånsom introduktion til hektiske Ha Noi. Dog har det også gjort det lidt svært for os at finde steder at købe ind. Men det har vi efterhånden styr på nu. Også trafikken er vi ved at have styr på. Eller i hvert fald at begå os i den. Det er helt vildt! Men når man lærer de uskrevne regler at kende, går det nu meget godt. Men dem skal man jo lige lære at kende først. Hovedreglen: stop for alt i verden aldrig op midt på vejen. Fortsæt med at gå i samme tempo, for så kan alle dem på motor bikes, i bilerne og i busserne finde ud af, hvilken vej rundt om dig, de skal.
Anne og jeg havde aftalt med lærerinden, Thuy, i Hoa Hong Practical Kindergarten, at hun ville komme hjem til os, og snakke med os søndag kl. 9.00. Pludselig ringede det på døren lørdag formiddag. Udenfor stod Thuy med hendes to børn på fire og otte år. Hun ville blot høre, om vi havde det godt og sådan. Så hende fik vi os en hyggelig snak med. Hun er simpelthen så sød, og virker til at ville os det bedste.
Søndag kl. 9.00 hentede Thuy os så som planlagt. Først kørte vi hen til børnehaven, så vi kunne se den. Vi så den kun lige udefra, og aftalte, at vi kunne se detaljerne, når vi skulle starte. Derefter kørte vi til det etnologiske museum, hvor der i anledningen af Tết var opstillet forskellige traditionelle vietnamesiske lege udenfor. Det var rigtig sjovt at få lov til at være med til at lege dem. Indenfor var museet, hvor man kunne læse og se udstillinger om folket, traditioner osv. Vi havde ikke så lang tid indenfor, da lærerindens børn var med, og ikke var så tolmodige. Men det er helt sikker et sted, vi vil besøge igen, så vi kan se og læse om det hele. Efter besøget på museet var vi ude at spise den noget så omtalte nationalret, pho.
Det var en super god dag, hvor vi lærte Thuy lidt at kende, inden vi starter i børnehaven onsdag. Vi er meget taknemmellige for den velkomst, hun indtil videre har givet os.
Det skal også lige nævnes, at Trang og hendes familie (dem vi lejer huset af) også har givet os en hjertelig velkomst. Det er vi også meget glade og taknemmelige for.
Det var et lille resumé af vores første uge. Vi er så småt ved at falde til, og glæder os til alt det, Viet Nam kommer til at byde os det næste halve år :)
Lidt billeder fra ugen der er gået:
 |
| ALT kan spændes bag på en motor bike. |
 |
| Et forholdsvis stille øjeblik i trafikken. |
 |
| "Frisørsalon" (Heldigvis findes der også saloner, som vi kender dem) |
 |
| Grillede kyllingeben på spyd. |
 |
| Lærerinden Thuy fra Hoa Hong Practical Kindergarten. Her sammen med hendes to børn på det etnologiske museum. |
 |
| Sjipning, også på det etnologiske museum. |
 |
| Tovtrækning, også på det etnologiske museum. |
