Min hverdag

Vi går hjemmefra ca. 7.45, når vi skal på arbejde. Når vi kommer ud af vores dør møder vi straks liv i vores lille gyde og ude på gaden. Nogle tager af sted på motor bike for at aflevere deres børn i institution eller skole. Nogle er ved at sætte deres gadekøkken op. Andre sidder på små plastikskamler og drikker te. Der bliver stadig kigget meget på os, men på en nysgerrig og ikke negativ måde. Mange hilser og smiler, og det er kun til at blive i godt humør af, hvis man ikke allerede er det.
      Vi møder kl. 8.00, hvor også mange børn bliver afleveret, så vi møder igen smilende og hilsende børn og voksne, når vi ankommer til børnehaven.
     I vores klasse spiser børnene morgenmad indtil kl. ca. 8.15. Derefter bliver alle 62 børn råbt op, og der bliver snakket med børnene om vejret, hvordan de har det osv. Her sidder vi for det meste og observerer, da det er én af lærerne i klassen, der står for opråbningen en uge af gangen.
      Efter opråbningen er det tid til aktivitet/undervisning, som foregår fra kl. 8.40 til ca. 10.15. Hver formiddag undervises børnene af lærerinderne i klassen i enten digte, musik og bevægelse, stavning/bogstaver, matematik og andre lærerige aktiviteter. Det foregår for det meste på vietnamesisk, så her er det lidt svært for os at være med. Vi forsøger så godt vi kan at hjælpe med de praktiske opgaver, men også at hjælpe med- i undervisningen. Et eksempel på dette kunne f.eks. være, at vi hjælper børnene, hvis de har svært ved et regnestykke. De kan tallene på engelsk, men vi kan dem også på vietnamesisk, så her er kommunikationen ikke noget problem. Dog er det svært at være med i undervisningen, når det f.eks. er om vietnamesiske digte. I vores klasse er der tre lærerinder; én hovedlærerinde og to andre lærerinder. Én af lærerinderne snakker rigtig godt engelsk, så hende er vi meget sammen med i børnehaven. Hun er god til at forklare os, hvad undervisningen går ud på, når den foregår på vietnamesisk.
      Kl. ca. 10.30 får børnene frokost. Her er vi med til først at sætte borde op, dække bord og øse mad op. Hver dag får de først ris, hvortil de får kød og grøntsager. Det varierer fra dag til dag. Derefter får de igen ris, men denne gang med suppe til. Lærerinderne hjælper til sidst de sidste børn med at spise, men ikke i form af tvangsfodring, som vi har hørt foregår andre steder. Her foregår det stille og roligt ved, at lærerinderne putter mad på skeen, og holder den foran barnet, indtil det selv er klar til en ny mundfuld. Dog sker det sommetider, at et barn gylper, fordi det har fået for meget mad. Hertil skal det siges, at det er noget lærerinderne gør i den bedste mening, da det er meget vigtigt, at børnene tager på. Hvis ikke børnene tager på, kan forældrene klage til børnehaven og lærerinderne, da det er deres ansvar, at de tager på. Vi har så snakket om, om lærerinderne mon kun hjælper børnene med at spise og nogen gange giver dem for meget mad, fordi de kan blive klaget over. Men hovedlærerinden i vores klasse har flere gange haft sin søn med i børnehaven, som er omrking 3 år. Og hun gør nøjagtig det samme med ham; giver ham så meget mad, at han til sidst gylper. Så vi har konkluderet, at det er noget der bliver gjort i tanke om, at det er det bedste for barnet.
      Imens børnene spiser færdig, lægger vi sivmåtter ud i det andet lokale (der er to lokaler i alt), som børnene og lærerinderne senere sover til middag på. 
      Efter frokost bærer vi borde og stole ud, fejer og vasker gulvet. I starten ville lærerinderne ikke have, at vi fejede og vaskede gulvet, frodi de ikke mente, det var noget, vi gør i Danmark. Men efterhånden har vi fået fortalt dem, at vi selvfølgelig også gør i Danmark, og ikke mindst, at vi under alle omstændigheder også vil høre det her.
      Kl. ca. 11.00 er det nap time for børnene. De sover først omkring kl. 12.00, så fra kl. 11.00-12.00 får de læst historie og ligger og slapper af.
      Kl. 11.30 spiser lærerinderne frokost i samme rum, som børnene ligger i. Derefter sover lærerinderne også til middag. Alle sover indtil kl. ca. 14.00.
      Anne og jeg forlader klassen kl. ca. 11.30, når lærerinderne skal spise frokost. Vi spiser frokost med Thuy, som er sekretær. Efter vores frokost, sidder Anne og jeg i et mødelokale, hvor vi slapper af, spiller kort eller jeg laver skolearbejde.
      Kl. 14.00 slår en medarbejder på en jernstolpe med en genstand af metal, så det lyder som en gong-gong. Så ved alle, at det er tid at stå op, og vi ved, at det er tid til at gå tilbage til klassen.
      Kl. 14.00 får børnene eftermiddags"mad", som for det meste består af kage og mælk. Samtidig får pigerne sat hår, som vi for det meste står for.
      Kl. 15.00 er det igen tid til undervisning/aktiviteter. Her er det enten engelsk, dans, kung fu eller undervisning som beskrevet tidligere. Undervisningen foregår resten af eftermiddagen, hvor børnene løbende bliver hentet fra kl. 16.15 og frem.

I februar arbejdede vi fra. kl. 8.00-16.30 mandag til fredag. Derefter arbejder vi 8.00-16.30 tirsdag og torsdag og 8.00-12.00 mandag, onsdag og fredag. Når vi har fri kl. 16.30, er vi hjemme ca. kl. 17.00. Da vi deler hus med to andre, sidder vi som regel lige og snakker lidt med dem. Derefter tager vi enten ud og spiser eller laver mad hjemme. Om aftenen laver vi nogen gange noget sammen allesammen eller vi er på vores værelser hver især. Når man er så meget sammen med andre i løbet af dagen, er det sommetider rart med lidt alenetid om aftenen. De dage vi har tidligt fri, tager vi nogle gange ind til byen og tuller rundt, andre gange slapper vi bare af eller laver praktiske ting.

Vi planlægger som regel at lave et eller andet i weekenderne. Vi har været på nogle weekendture og vi har været rundt og se nogle forskellige ting i Ha Noi.

Ha, som er den lærerinde i klassen, der snakker rigtig godt engelsk, er helt fantastisk. Hun har taget sig af os fra dag et af, og har virkelig gjort meget for os. Hun hjælper os, hvis der er noget vi har brug for hjælp til. Og ikke mindst tager hun os med ud og se Ha Noi og inviterer os hjem til hende. Hun er blevet en veninde for os, og vi kan slet ikke takke hende nok, for det hun gør for os.  

I maj holder Anne og jeg to ugers ferie, da vores mødre kommer. I juni og juli holder vi også sammenlagt fjorten dages ferie, så vi kan komme ud og opleve noget mere af Viet Nam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar