I børnehaven er der tre lærerinder i hver klasse, hvoraf den ene er hovedlærerinde. Hun går til planlægningsmøder med hovedlærerinderne fra de andre klasser, hvor de planlægger undervisningen ned til mindste detalje. Hovedlærerinden har hovedansvaret i klassen. Alle lærerinderne i børnehaven er uddannede.
I Vietnam findes der forskellige pædagogiske uddannelser. Man kan læse til almindelig lærerinde, som beskæftiger sig med normaltfungerende børn, eller man kan læse til lærerinde med speciale i børn med nedsat funktionsevne. Hvis man læser til sidstnævnte, kan man også blive ansat i børnehaver, da en del af modulerne i uddannelsen er de samme som uddannelsen til almindelig lærerinde. Hvis man læser til almindelig lærerinde, kan man ikke blive ansat på steder med børn med nedsat funktionsevne. Man kan læse til lærerinde på college og university.
Lærerinderne i børnehaven er sammen med børnene hele dagen. På en typisk dag, bliver børnene afleveret et sted mellem kl. 7.15 og 8.00. Fra kl. ca. 7.45 til 8.15, serverer lærerinderne morgenmad for børnene. Kl. 8.20 er der opråbning af børnene for at tjekke deres tilstedeværelse/fravær. Kl. ca. 8.40 underviser lærerinderne i klassen børnene i enten matematik, stavning, læsning, rim og remser, gymnastik mm. Der kan også være engelskundervisning eller tegneundervisning om formiddagen, som foregår i nogle andre lokaler i børnehaven, end børnenes klasselokaler. I engelsk og tegning er det lærere ude fra, der underviser børnene. Kl. 10.30 serverer lærerinderne frokost for børnene, som køkkenpersonalet har tilberedt. Efter frokost sover børn og voksne til middag. Kl. 14.00 står alle op, hvorefter der bliver serveret eftermiddagsmad og pigerne får sat hår. Derefter er der igen undervisning, som beskrevet tidligere, men her kan det også være i dans, kung fu, mm., som også foregår af lærere ude fra. Fra. kl. 16.15 til 17.30 bliver børnene løbende hentet, mens der stadig er undervisning. Lærerinderne udfører det praktiske såvel som det pædagogiske arbejde, som i Danmark ville blive varetaget af pædagoger.
Alle offentlige børnehaver i Viet Nam, skal følge en undervisnings/læseplan, der er udlagt af undervisningsministeriet. Planen er meget detaljeret. Den er inddelt i fem emner:
- Forbedring af børnenes fysik
- Forbedring af børnenes viden
- Forbedring af børnenes sprog
- Forbedring af børnenes sociale færdigheder
- Forbedring af børnenes evne til at kunne udtrykke sig selv
Alle aktiviteter og forskellige former for undervisning planlægges ud fra læseplanen. Lærerinderne holder sig fuldt og fast til planen og har konstant målet som hensigt - at lære noget. Alt hvad der gøres, både af voksne og børn, skal gøres til perfektion. Et eksempel på dette kunne være, når der undervises i gymnastik. F.eks. lærer børnene, hvordan man kaster en rispose (i vores kultur, ærtepose) hen i en hulahopring. Hvor vi i Danmark ville anerkende barnets forsøg på at kaste og ramme en hulahopring, har de i Viet Nam fokus på, om kastet bliver udført korrekt. Og korrekt er overhåndskast i en meget bestemt vinkel, så risposen rammer meget præcist i midten af hulahopringen. De børn, der kaster perfekt, bliver klappet af. De børn, der ikke kaster perfekt, bliver genet hen i hjørnet og skal til sidst kaste igen. I værste fald bliver der gjort grin med dem.
Midlet er altså, at vise og lære børnene, hvordan noget gøres perfekt, og målet er, at børnene lærer at gøre ting til perfektion. Det gælder både gymnastik, matematik, rim og remser osv.
De ansatte gør sig didaktiske overvejelser om, hvilke aktiviteter de planlægger, og hvorfor. Både aktiviteterne og undervisningen tager udgangspunkt i de mål, der er formuleret af undervisningsministeriet.
I Danmark har vi fokus på det enkelte barn og dets formåen, og vi tager hensyn hertil. I Viet Nam bliver der ikke taget hensyn til det barns formåen. Derimod forventes det, at barnet lever op til de krav, der stilles.
Det gør meget indtryk på mig, hvordan børnene behandles. Hvis du klarer dig godt i en undervisningssituation, bliver du fremhævet som et pragteksemplar og de andre børn skal klappe af dig. Men klarer du dig derimod dårligt, bliver du gjort til grin. Det er svært at være vidne til, da det er noget der strider fuldstændigt imod dansk pædagogik og ikke mindst min opfattelse af, hvordan man bør behandle hinanden og ikke mindst børn.
Dog er der også positive indtryk af pædagogikken. Selvom lærerinderne til tider kan have en barsk tone i deres måde at agere overfor børnene på, kan de også være anerkendende og varme. Det er især i undervisningssituationerne, tonen er barsk, hvorfra jeg tolker, at det er den måde, de tror, børnene lærer bedst på. Der er selvfølgelig også meget forskel på lærerindernes måde at være på, som der også er i danske institutioner. Nogle er meget anerkendene og gør sig overvejelser om, hvordan de møder barnet, hvor det er.
Også omkring læringsmiljøer gør lærerinderne sig nogle overvejlser. Når der undervises eller laves aktiviteter med børnene, bliver de f.eks. delt op i to grupper. Dog er der stadig 30 i hver gruppe, men det er trods alt bedre end 60. Og når der laves aktiviteter ved bord, sættes bordene i små grupper, så kun få børn sidder ved samme bord.
Ydermere har lærerinderne indrettet det ene af de to rum i hjørner. Der er bl.a. et købmandshjørne, et familiehjørne, et lægehjørne, et køkkenhjørne mm. Når der "leges i hjørnerne", bliver børnene inddelt i små grupper og hvert barn får en rolle. Der sættes så nogle få møbler eller andre genstande op for at indikere, hvor "hjørnet" går til. Ud fra mit synspunkt er dette en god tanke. Dog er der så mange børn og så lidt plads, at hvert hjørne støder helt op til hinanden, hviklket forstyrrer børnene i deres lege. I Danmark gør vi meget ud af, at opdele rummene, så børnene kan fordybe sig i deres lege. Umiddelbart tror jeg også, at det er tanken her. Men da alt skal kunne ryddes væk på fem minutter, så rummet kan bruges til "spisesal", kan de ikke dele det op med store møbler, rumdelere eller andet. Så hensigten er efter min mening god.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar