Kulturen

Sociale grupper:

Institutionen er ikke domineret af nogen speciel gruppe, men bliver benyttet af børn fra alle grupper. Det at børnehaven er offentlig betyder, at prisen for at have et barn gående ikke er særlig høj, hvorved mange har råd til at indskrive deres barn i institutionen.

      Det er tydeligt at se i institutionen, at der går børn fra forskellige sociale grupper. Det ses bl.a. på børnenes tøj, sko, tasker osv., men også på forældrene. Nogle forældre går i jakkesæt, spidse sko, silkekjoler og stilletter, hvor andre går i slidt tøj – ofte det samme flere dage i træk. Trods den store forskellighed blandt familierne, bliver alle børn og voksne mødt med ligeværdighed. Dog har lærerinderne deres favoritbørn i klassen, for hvem der ikke gælder de samme regler, som der ellers gør for de andre børn. De får lov til at rende rundt i klassen, som det passer dem, hvor de andre skal sidde pænt på deres stol. Der bliver heller ikke lagt skjul på, om børnene er dygtige eller ej. Hvis et barn i en undervisningstime svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver det fremhævet som dygtig, og de andre børn skal klappe af det. Hvis et barn derimod svarer forkert, så bliver der i værste fald gjort grin med det. Disse favoriseringer og fremhævninger af gode og dårlige sider har ikke noget at gøre med, hvilken social gruppe det enkelte barn kommer fra.  

I institutionen fejres følgende højtider:

·         Lunar nytår, også kaldet Tet, som i 2012 var d. 23. januar. Dette er den største og vigtigste højtid i Viet Nam. Her fejres det, at foråret er på vej. De fleste har mellem fem og syv dage fri, hvor familier samles far nær og fjern for at fejre Tet.  

·         Women’s day d. 8. marts. I børnehaven fejres det ved at alle børn laver et lykønskningskort til deres mor. Derudover køber nogle mænd blomster eller gave til deres kæreste eller kone. 

·         En dag i marts holder børnehaven festival. Her kommer børnenes familier og ser dem optræde med dans, kung fu og konkurrencer. Børnene øver deres optrædener i flere uger op til selve festivalsdagen.

·         Arbejdernes internationale kampdag d. 1. maj. Børnehaven holder lukket på denne dag. I byen hænger der bannere i anledning af kampdagen.

·         Børnenes dag/graduering: Det er børnenes dag d. 1. juni., men da skoleåret slutter d. 31. maj, fejres disse to dage sammen. Her bliver det sat et stort sejl op i skolegården for at skygge, der bliver sat stole op foran scenen og en masse piger fra de forskellige klasser danser nogle forskellige danse, som de har øvet tre uger op til selve optrædningsdagen. Børnenes forældre deltager på denne dag.   

·         En dag i august eller september fejres det, at det nye skoleår starter.

·         Lærerindernes dag d. 20. november. Her vil lærerinderne modtage gaver, blomster, lykønsningskort osv. af forældre og børn i børnehaven.

·         Jul: De fejrer ikke jul i Viet Nam, som vi gør i Danmark. Dog pynter de op, som vi gør med julepynt, juletræ osv., og børnene får gaver. 

Forældreinddragelse:

Når børnene bliver hentet og afleveret i børnehaven, snakker lærerinderne kort med forældrene. Derudover er der en informationstavle udenfor hver klasse, hvor forældrene bliver informeret om, hvad der foregår i institutionen. Der bliver også hængt billeder op af de aktiviteter, børnene er med til. Det er tydeligt at se, at forældrene ikke inddrages i institutionens liv, som i Danmark.

      Til festivalen og børnenes dag/gradueringsdag deltager de forældre, der kan. De er med til at give børnene kostumer på, tager en masse billeder, snakker med lærerinderne og de øvrige forældre og er selvfølgelig publikum til børnenes optrædener.

       Derudover har klassen en facebookprofil, hvor der bliver skrevet og lagt billeder ud. Dog er det forældrene, der står for denne profil, men lærerinderne deltager også.

Institutionskultur:

Børnehaven arbejder ud fra en plan, der er udlagt af undervisningsministeriet (læs evt. mere om den i min side om pædagogikken). Derfor er de styret af den. Alle hovedlærerinder holder møder, hvor de planlægger aktiviteter og undervisning for hele skoleåret. De diskuterer og reflekterer over, hvad de skal planlægge. Da det ligger rimelig fast i planen, hvad de skal lave, er der ikke plads til de store udsving. Der står hvad de skal undervise i og lære børnene om. Ledelsen holder styr på, om undervisningen og aktiviteterne opfylder kravene i planen. Det er ikke mit indtryk, at lærerinderne drøfter børnene enkeltvis eller snakker sammen om pædagogik, fagligt stof mv. Heller ikke efteruddannelse lader til at være normen. Så også her ser jeg en stor forskel på Danmark og Viet Nam.