Læringsmål 1:
Indhold:
Linjefag
Mål: Jeg vil planlægge og udføre aktiviteter med børnene, som har relevans for mit linjefag (udtryk, musik og drama).
Hvorfor: Dette vil jeg gøre for at afprøve nogle af de redskaber jeg har lært i undervisningen på 4. og 5. semester, og for at styrke børnenes kompetencer indenfor dette område.
Hvordan: Jeg vil hver formiddag lave musiske, motoriske og dramaorienterede aktiviteter og lege med børnene. Hver uge vil have forskellige temaer, for at gøre det overskueligt og sammenhængende for børnene.
Hvornår: Hvis muligt igennem hele praktikperioden.
Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil skrive om dette læringsmål på min blog. Ydermere vil jeg, hvis jeg får lov, dokumentere mit arbejde med billeder på bloggen.
Læringsmål 2:
Indhold:
Det tværprofessionelle samarbejde.
Mål: Jeg vil tilegne mig viden om stedets tværprofessionelle samarbejde.
Hvorfor: Dette vil jeg gøre for at få en forståelse af, hvad de enkelte professioner kan bidrage med, for at udvikle børnene til at blive kompetente individer i det vietnamesiske samfund.
Hvordan: Jeg vil iagttage de forskellige professioners daglige arbejde med børnene og spørge ind til deres arbejde.
Hvornår: Igennem hele praktikperioden.
Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil skrive om dette læringsmål på min blog og evt. anvende min tilegnede viden i opgaven om det tværprofessionelle arbejde, som jeg skal aflevere på mit seminarium.
Læringsmål 3:
Indhold: Institutionens
pædagogik og kultur.
Mål: Jeg vil tilegne mig viden om institutionens pædagogik og kultur.
Hvorfor: Dette vil jeg for at forstå, hvorfor pædagogerne og andre ansatte på stedet agerer, som de gør.
Hvordan: Jeg vil observere og reflektere over relevante situationer i hverdagen. Jeg vil observere pædagogernes måde at agerer overfor og sammen med børnene på og være nysgerrig herom. I den daglige dialog med de ansatte vil jeg spørge ind til, hvorfor de gør, som de gør.
Hvornår: Igennem hele praktikperioden.
Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil skrive om dette læringsmål på min blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar