Opstart i praktikken

Onsdag d. 1. februar havde vi første dag i børnehaven. Ms. Thuy mødte os udenfor, hvorefter hun viste os, hvilken klasse vi skulle være i. I vores klasse er der én hovedlærer, to andre lærere og 62 børn. Det var ret overvældende at komme ind i en klasse med så mange børn, men de er alle rigtig søde og imødekommende. De snakker en smule engelsk, men kun meget simple sætninger og ord (som f.eks. How is the weather today? Eller What colour is this?). Den ene lærer snakker rigtig godt engelsk, så det er mest hende, vi stiller spørgsmål og får informationer fra. Hovedlæreren og den anden lærer snakker meget begrænset engelsk, så det er lidt sværere at snakke med dem. Men vi prøver, og hvis vi ikke forstår hinanden, agerer den engelsktalende lærer som tolk. Alle tre lærere er fantastisk søde og venlige, så det kunne ikke være meget bedre.
      Den første dag brugte vi på at observere, for at lære rutinerne at kende. De efterfølgende dage forsøgte vi mere og mere at deltage i aktiviteter, arbejdsopgaver mv. Lærerne fortalte os, at pædagogerne i Viet Nam har andre arbejdsopgaver, end vi har i Danmark. For her skal de både vaske op, feje og gøre rent. Da vi fortalte dem, at vi i Danmark også skal vaske op og feje gulv, gjorde de store øjne. Vi sagde så, at vi selvfølgelig ville deltage i alle de arbejdsopgaver, der måtte være. Til det sagde de, at det var meget pænt af os, men at vi altså i hvert fald ikke skulle vaske op. Så det har vi endnu ikke fået lov til. Men vi forsøger på bedste vis at vise dem, at vi gerne vil tørre borde af, lægge måtter ud på gulvet (som børnene sover på), gå ned i køkkenet med tomme gryder mm. Så må tiden vise, om vi får overbevist dem om, at vi også gerne vil hjælpe med at vaske op. Det er meget pænt af dem, at de vil skåne os. Men for mig er det vigtigt, at få vist dem, at jeg ikke er anderledes end dem, og gerne vil udføre samme arbejdsopgaver, som de gør.
      En ting man hurtigt kan observere i børnehaven, er, at alt er meget struktureret. Hele dagen er skemalagt med undervisning, aktiviteter osv. De bliver undervist i dans, tegning, kong fu, udtale, matematik og engelsk. Børnene er i børnehaven fra. ca. kl. 7.00 til et sted mellem 16.15 og 17.30. Så det er også meget anderledes end i Danmark.
      Vi (Anne og jeg) spiser frokost i en form for kantine, hvor vi har kunnet kommunikere lidt med køkkenpersonalet. I Viet Nam er det høfligt at vise respekt og ydmyghed overfor dem, der er ældre end én selv. Køkkenpersonalet er alle ældre end os, så vores lærer har forklaret os, hvad man siger, når man kommer ind i kantinen. Inden man sætter sig for at spise, siger man: Cháu mời các cô ăn cơm. Det betyder noget i retning af: Lad os spise sammen, nyd Jeres mad. Når man så er færdig med at spise, siger man: Cháu cảm ơn các cô, som betyder noget i retning af: Tak for mad. De er alle meget imponerede over, at vi kan sige de sætninger, så det griner vi alle sammen lidt af. Det er en god måde, at komme ind på folk på. De har fortalt vores lærer, at de synes, vi er meget høflige og venlige. Det er rart at få at vide, da det selvfølgelig er sådan, vi gerne vil fremstå. 
      D. 4. februar var vi på personaletur med de 100 ansatte, der er i børnehaven. Det er en tur, de har hvert år lige efter nytår (som her var d. 23. januar i år). På turen tager de rundt til syv forskellige pagoder (templer). Der beder de til, at det kommende år må bringe lykke, sundhed, rigdom osv. til hele deres familie og øvrige omgangskreds. Jeg er overrasket over og taknemmelig for, at de inviterede os med på en så hellig tur for dem. Det var interessant at se, hvor religiøse de er. Ydermere var det rigtig rart at få snakket med nogle af det øvrige personale, som der i hverdagen ikke er tid til på samme måde.
      Vi har fået en helt fantastisk velkomst af alle i børnehaven, og ser frem til at skulle arbejde her det næste halve år.