Den sidste weekend í februar tog vi fire, som bor sammen, på weekendtur til Ninh Binh. Det ligger ca. 1 time og 45 minutter i tog syd for Ha Noi. Da vi ankom til hotellet, fik vi hurtigt booket en tur til næste dag. Turen skulle foregå på motor bike – med chauffør vel at mærke. Næste morgen holdt der fire motor bikes med chauffører klar til os, og så kom vi ellers af sted. Først var vi i Tam Coc. Det er ligesom Halong Bay, bare i rismarker. Dér blev vi så sejlet rundt i halvanden time i robåd. Og hold da op, hvor var det flot. Der var store klipper, rismarker – og i det hele taget bare rigtig smukt!
Efter Tam Coc blev vi kørt til en pagode. Den var flot, men nu har jeg så også set, hvordan de ser ud..
Derefter blev vi kørt til Hoa Lu, som engang var Viet Nams hovedstad. Der gik vi op af en masse trapper, for at komme op på toppen af en klippe. Fra toppen var der en fantastisk udsigt!
Det var en helt fantastisk dag. De lange køreture på motor bike gav en fed fornemmelse af frihed. Og så så man naturen fra en helt anden side.
Om søndagen lejede vi cykler, og cyklede rundt i øsende regnvejr. Men det betød ingenting, for vi havde virkelig savnet at cykle. Så efter nogle timer på cykel i regnvejr, tog vi tilbage til hotellet, skiftede til tørt tøj og tog derefter toget tilbage til Ha Noi.
En dejlig weekend, hvor vi fik oplevet en bid af Viet Nams smukke natur.
I
marts var det så tid til en lille badeferie. Vi var tre, der tog af sted. Vi fløj en times tid syd på
til Hoi An, som er kendt for sine skræddere og ikke mindst lækre strande. Det
var ren afslapning – skiftevis ved poolen og stranden. Så det var lige til at
klare J Dog fik vi os lige en solskoldning ved
først at cykle 4 km til stranden i sol og derefter ligge på stranden. Ozonlaget
er meget tyndt i Viet Nam, så man skal virkelig passe på. Det er dumt ikke at
tage solcreme på, inden man falder i søvn på stranden – ved jeg af erfaring.
I
forrige weekend tog tre af os på forlænget weekend til Cao bang. Det ligger 287
km nord for Ha Noi. Det tager mellem otte og ni timer at komme dertil i bus, da
det er bjergkørsel det meste af vejen. Det koster ca. 100 kr. tur/retur, så det
er lige til at klare! Vi tog en natbus derop kl. 20.30 og var i Cao Bang kl. 5
næste morgen. Hurra – gæt lige, om vores hotel havde åbent dér? Næh nej!
Heldigvis var der et gadekøkken lige ved siden af, så der slog vi os ned. Senere
på dagen gik vi en tur rundt i byen. Om aftenen spiste vi på en restaurant med
buffet, hvor jeg ved en fejl kom til at spise en mundfuld hund. Føj siger jeg
bare! Det var ikke lækkert! Så det kommer i hvert fald ikke til at gentage sig!!
Dagen efter ville vi have været ude at se
et vandfald. Men vi skulle vise pas, da det ligger tæt på den kinesiske grænse,
og dem havde vi ikke med, da vores visum var ved at blive forlænget. Dog havde
det været nok at vise kopi af pas og visum, som jeg selvfølgelig havde med J Men det havde de to andre ikke, så det
blev ikke til noget. I stedet tog vi ud til en grotte, hvor Ho Chi Minh efter
sigende skulle have boet i to uger i 1941. Den lå i nogle helt vildt smukke
omgivelser, så det var bestemt et besøg værd. Vi har så planlagt at tage en tur
til Cao Bang igen, for vi VIL se det vandfald!
Det var
et lille indlæg om de ture, vi indtil videre har været på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar